3.  Hannes mandagspostkort:
Hanne Fogh har skrevet dette mandagspostkort:

"Mandagspostkort" fra Hanne i Sorø, (hvor I skal forestille jer, at skriften bliver mindre og mindre, for til sidst at snurre hele vejen rundt langs kanten, fordi der ellers ikke er plads nok).

Hej klubkammerater.

Her går det godt - Håber det er ligeså med jer!
(- "Send dog gerne flere penge.")
Så et lille skilt i Aldi, under pilsnerne af mærket Corona: "Ny i sortiment" stod der...og det er jo så sandt.

Nå, det er en god ide at bruge hjemmesiden som "klubblad", synes jeg.
Man kan bare ofte, langt bedre, leve sig ind i andre mennesker, ved at læse, hvad de skriver:

"Ham dér" kendte jeg jo slet ikke, men har ellers osse selv prøvet - "for en million år siden" - at fare vild i Norge og prøvet at "klamre" mig til de gyngende og sugende "gule" moser, med en konstant "sky" af små, svedelskende fluer om hele hovedet!
Karl-Aage fortalte elegant om, hvordan de to "Kolter" (undskyld!) havde mødt hinanden og gav et indblik i, hvad det ér han har med de "Molboløb"... (Jeg har aldrig selv prøvet et).

Og så er det jo med at komme igang, hvad er din egen historie? - Når jeg nu gerne vil prøve at undgå at falde i dén
dér med at blive for fjollet (måske allerede sket?), for personlig, for mørk, for politisk, for "kringlet" eller noget af alt det, jeg er slem til og som nok ikke er forståeligt, eller interesserer nogen i en orienteringsklub.

Det er sent og osse snart mandag: Jeg henviser sgu til OK Roskildes hjemmeside. For det skal da handle om o-løb og sidste forår landede jeg, ad underlige omveje (de har simpelthen været "desperate"), på OKRs herrehold, da TIOmila-stafetten afvikledes i "Gyngelandet" i det østlige skåne, hvor den svenske vildmark så småt begynder.
Alle ti løbere på holdet blev efterfølgende bedt om en lille beretning fra deres tur, så hér er virkelig læsestof...(Min historie kommer allerede som nummer to, da jeg løb anden tur, et næsten 12 kilometer langt, rent natløb).
Kim bestilte værelse på "Gamla Hotellet" i Osby, så vi kunne "flygte" fra menageriet og først dukke op igen, som heppere, efter morgenbuffetten (- Det var sørme tider)! Han fik osse gået en åben bane med stok, for han havde haft brækket benet om vinteren, til et træningsløb.

På tegningen kommer vi gående ud af endnu en mørk vinterskov, med rygsækkene spækkede af planer om mange nye - fortrinsvis - svenske O-eventyr. De blev ikke til noget, men det er helt i orden, for her lever vi ellers alt for godt. Det er længe siden jeg har været så meget sammen med mine tre voksne sønner. I det her magiske forårsvejr har vi genoptaget legende aktiviteter, lidt som da de stadig var drenge - faktisk rigtig fedt. Og måske kan man så osse samle sine stumper og genfinde, hvorfor man egentlig løber orienteringsløb. Helst bare fordi det er rigtig fedt...