Der stode tre skalke og tænkte på et råd
|:tingluti, tangluli, lustedilej:|
de ville til møllerens datter gå
|:stolten Adelus
bådsmands hus, krusmusidus,
tingluti, tangluti, lustudilej,
kristomani for snurrevurrevip.
for ceremoni:|
De to tog den tredje og stopped' i en sæk
Så bar de ham over møllerens bæk.
"Og hør du, møller, fager og fin,
og vil du male sækken min?"
"Og hvad har du i sækken din?"
"Jeg har både rug og hvede fin."
"Du sæt så din sæk ved min datters seng,
der kommer slet ingen rotter frem."
Og det blev mørkt i hver en vrå,
den sæk begyndte at krybe og gå.
"Og min kære fader, I tænd nu et lys,
her er en tyv udi møllerhus."
Han klapped hende ved hviden kind:
"Og du skal være allerkæresten min."
"O min kære fader, I sluk dog det lys,
det var en kat, han bed en mus!"
Det svared' den kælling, i bænken lå:
"Den kat havde støvler og sporer på!"
"O tier du ej, da får du men,
i morgen du skal under møllersten!"
"O ti, du kælling, du få ellers skam,
i morgen du skal i vor møllerdam!"
Den kælling hun sank, og pelsen flød,
der mølleren stod på landet og græd.
Den kælling hun sank, og posen flød,
og alt det mel det blev til grød.
Den møller han havde så kroget en tand.
Den hug han i røven drog hende i land.