Medlemmerne har ordet:
Hvor skal FSK Orientering hen?
Til FSK Orienterings hjemmeside.

Så fik vi afviklet efterårsløbet, og jeg vil takke PH Metropol-Idræt for et vel gennemført  arrangement. Samtidig vil jeg ønske Nordea tillykke med holdsejren.
Jeg var desværre en af de mange der ikke deltog i løbet, men jeg vil kraftigt opfordre alle til fremover at bakke op om klubbens arrangementer. Kun ved et godt fællesskab og en opbakning til de folk der gør et stort stykke arbejde, få vi en god og slagkraftig klub.

Der har været skrevet nogle indlæg på vores hjemmeside, og der er også enkelte der mundtligt har luftet sin utilfredshed med den måde sammenlægningen er blevet gennemført på. Det er dog sådan, at sammenlægningen er blevet gennemført, og vi må få det bedst mulige ud af den. Ønsker vi ændringer, er den bedste måde, at tage aktivt del i foreningsarbejdet, og på demokratisk vis forsøge at ændre de ting vi er utilfredse med. Det gælder såvel det ledelsesmæssige, det sportslige og det økonomiske.

Ole Gold har med sit indlæg meget klart givet udtryk for sin holdning til arbejdet i FSK Orientering,  og  jeg bakker den til fulde op.  Vi skal arbejde på at få en handlekraftig klub, og en klub hvor alle medlemmer føler sig hjemme. Dette opnår vi bedst ved at alle tager del i det daglige arbejde, og vi får afholdt nogle gode arrangementer hvor det ikke blot er det løbsmæssige der kommer i højsæde, men der også bliver lagt stor vægt på den sociale side af arrangementerne. 
 
 Vi er som medlem af DOF en del af dansk orientering. Vores primære interesse er og bliver orienteringsløb. Hvad enten vi dyrker det som konkurrencesport eller for motionens skyld, er det vigtigt at vi bevarer sammenholdet, og er e`n klub, nemlig FSK Orientering.
 
Men når man siger FSK,  må  man ikke glemme at det står for firmaidræt. Vi er alle mere  eller mindre medlemmer gennem vort firma, og som sådan har vi vel også et ønske om at repræsentere vort firma på bedste vis. Vi må heller ikke glemme, at det er gennem vores engagement i firmaerne vi skal rekruttere de nye medlemmer.

Sådan skal vi se fremad.

Næste store opgave bliver divisionsmatchen den 26 september i Rørvig Sandflugtsplantage. Her bliver der brug for alle der kan krybe,  gå eller løbe, så vi kan bevare vores plads i 3. division. Tilmeld dig så hurtigt som muligt, og helst senest onsdag den 15 september på O-service, eller til E`lisa, så vi kan få sammensat det helt rigtige hold.
Den 24 oktober gælder det så klubmesterskaberne. Løbet afvikles i Ravnsholt Skov Der vil snarrest blive udsendt indbydelse til både klubmesterskaberne og det efterfølgende klubmøde. Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved denne dato, så vi alle kan være med til at gøre disse mesterskaber til en festlig begivenhed.

Vel mødt i skoven. Frank