Medlemmerne har ordet:
Hvor skal FSK Orientering hen?
Indledningsvis skal jeg sige, at jeg har ikke deltaget i fusionen og kun set til fra sidelinien, men nu er den en realitet, og dette må jeg forholde mig til.
Med mine øjne, har vi i FSK-orientering en mega-stor opgave foran os, hvis vi vil overleve som en klub, der både vil være en firmaklub og samtidig en DOF-klub.
Det er som om gamle lig fra tiden som 2 (3) selvstændige klubber er dukket op til overfladen med fornyet kraft. Den gang, hvor eneste samarbejdsflade mellem KFIU/LTFU og FKBU var klubløb, og for enkeltpersoner, ture til DOF-arrangementer, da kunne tingene holdes nede. Dengang havde jeg mest på fornemmelsen, at vigtigste og måske eneste incitament for samarbejde, var at få volumen ved klubløb og få spredt 'byrden' som arrangør. Klubbernes organisation var milevidt fra hinanden. Og ikke mindst var der en del vigtige frontfigurer i klubberne, der persomligt havde det skidt med hinanden.
Denne krig står i mine øjne i lys lue i øjeblikket.
Det er således længe siden jeg har mødt positiv stemning og opbakning bag de personer, der altid har været og stadig er UUNDVÆRLIGE for en klub som vores.
Der SKAL være en stor kerne af folk, der trækker. Folk der vil bruge den fornødne, og meget store tid på klubben og dens arrangementer, og hvis største motivationsfaktor er det at gøre noget for klubsammenholdet med en tydelig opbakning fra klubbens ledelse og klubbens medlemmer. Denne kerne af nøglepersoner er ganske enkelt for lille i øjeblikket. Mange af de, der virkelig kan trække, er enten gået ud af klubben i protest, eller holder sig på sidelinien og venter på opfordring til at gå ind igen eller afventer forandringer i klubben, så de kan komme ind i kernen igen.
Det er generelt meget svært at få folk til at gå ind i arbejdsopgaver i øjeblikket. De fleste af klubbens medlemmer ser ikke orienteringssport som eneste fritidsbeskæftigelse, og vil sjældent bruge den fornødne tid på klubarbejde som eksempelvis klubløbsarrangør. Og specielt ikke i øjeblikket hvor man har en fornemmelse af at for mange ting sejler.
Senest har vores klub arrangeret klubløb i Lystrup. Og var det ikke fordi, jeg har arrangeret løb før og kender alle procedurer var det endt med en aflysning,- længe inden indbydelsen kom ud. Der var ikke meget opbakning at hente som løbsarrangør. Godt nok fik jeg svar når jeg forespurgte udvalget. Men hvad hvis jeg ikke havde været garvet i gårde. Hvordan skulle jeg så vide hvilke spørgsmål jeg skulle stille?
Når så tilmeldingerne dukker op har vi dårligt rundet 30 deltagere. Så er det man kigger banelæggeren og klubbens øvrige medlemmer i øjnene og spørger? Er det her vores kostbare fritid værd?
Når så løbsdagen nærmer sig, dukker nogle af de gamle KFIU-FKBU lig op igen. Hvem er opstillingsberettigede til at deltage i konkurrencen om vandrepokalen?
Når løbet og andre klubløb så evalueres på denne side, rammer de negative udmeldinger hårdt. At Lystrup skov ikke er en spændende skov og klubløb er skrivebordsarrangementer uden rekognisering.
Hvordan kan der så skaffes arangører til klubløb i fremtiden? Der er i hvert tilfælde få nye klubber, der tør tage kampen op, og hvis de gør vil de have tilstrækkelig opbakning til at nå i mål? Og når de gamle klubbers nøglepersoner så sidder henne i hjørnet og surmuler, ja så går interne klubløb den sikre død i møde.
Skal klubløb fortsat eksistere skal følgende i mine øjne på plads:
Over for tilmeldte løbere skal målet med klubløb defineres.
Måske skal hyggen være et vigtigere element end i dag. Og det behøves jo ikke være de samme, der står for hyggen som for løbsafviklingen.
Måske skal tilmelding erstattes med afmelding. Dette kan måske få klubformændene aktivt mere på banen. Det er nu engang sjovere som løbsarrangør at have 90 løbere i skoven end 40.
Måske skal prisen justeres, og måske skal der kalkuleres med et underskud på klubløb.
Over for arrangører og mulige arrangører skal det defineres hvad klubløb indebærer:
Er det eksempelvis nødvendigt, at der benyttes SI-brikker.
Skal der være klipkontrol på alle løbere eller blot på vindere.
Behøves der at være 9 baner, og 50-60 poster i skoven.
Definere hvilken hjælp, der kan fås til løbsafvikling, af garvede klubfolk.
Og ikke mindst få udpeget een ansvarlig person, der får klubløbene op på skinner igen.
Klubben som DOF-klub
Løbsarrangør
Hvis vi vil være en DOFklub forpligtiger vi os også til at arrangere åbne løb.
Et sådant løb kræver en håndfuld nøglepersoner, der ansvarsfuldt kan udføre deres funktioner. Herudover kræves en skov af hjælpere på dagen. Men er nøglepersonerne på plads og hjælpere kan mærke at tingene fungerer er de oftest nemme at finde.
Nøglepersonerne er til gengæld svære at finde. Det skal i mine øjne være personer, der har lyst til at gå ind i organisationen, og gerne forpligtiger sig for 3-4 år frem i tiden.
Personerne skal derfor også have indflydelse på hvilke stævner klubben byder ind på.
Og det må ALDRIG hænges op på een stævneleder at få hele organisationen på plads, ej heller at starte forfra hvert år.
Et veltilrettelagt stævne kan, hvis stævnet er vel organiseret, bidrage væsentligt til klubtilhørsfølelsen.
Divisionsmatch
Her vil det i mine øjne være dejligt, hvis man kunne samle de bedste ideer og de bedste personer fra begge de gamle klubber om vores divisionsmatch. Igen oplever jeg en krig mellem KFIU og FKBU. Hvorfor ikke samarbejde i stedet?
Mine personlige mål med FSK-orientering
Jeg har altid syntes at orienteringsløb indebærer en vifte af engangement. Jeg har været lige så glad for at være med til at arrangere løb som for at løbe i skoven. Men jeg gider ikke negativ stemning omkring klubben eller for den sags skyld mine engagementer. Konstruktiv kritik et OK men ikke hønsegårdsfnidder. Det er dog trods alt vores allesammens fritid det drejer sig om.
Hvis hønsegården ikke snart pilles ud af klubben, og al energien bliver vendt til positiv energi, ja så tror jeg egentlig hellere at jeg vil bruge min energi i en anden klub.
Fremtiden for klubben
Hvis ikke stemningen snart vender, er jeg bange for, at klubben kun vil være en firma-klub om ganske få år.
Så venner og specielt jer, der brænder for orienteringsløb. Få nu lagt fjendskaberne væk, kom ind i kampen og ikke mindst: Få den positive attitude frem.
Ivan Hundebøl
Med mine øjne, har vi i FSK-orientering en mega-stor opgave foran os, hvis vi vil overleve som en klub, der både vil være en firmaklub og samtidig en DOF-klub.
Det er som om gamle lig fra tiden som 2 (3) selvstændige klubber er dukket op til overfladen med fornyet kraft. Den gang, hvor eneste samarbejdsflade mellem KFIU/LTFU og FKBU var klubløb, og for enkeltpersoner, ture til DOF-arrangementer, da kunne tingene holdes nede. Dengang havde jeg mest på fornemmelsen, at vigtigste og måske eneste incitament for samarbejde, var at få volumen ved klubløb og få spredt 'byrden' som arrangør. Klubbernes organisation var milevidt fra hinanden. Og ikke mindst var der en del vigtige frontfigurer i klubberne, der persomligt havde det skidt med hinanden.
Denne krig står i mine øjne i lys lue i øjeblikket.
Det er således længe siden jeg har mødt positiv stemning og opbakning bag de personer, der altid har været og stadig er UUNDVÆRLIGE for en klub som vores.
Der SKAL være en stor kerne af folk, der trækker. Folk der vil bruge den fornødne, og meget store tid på klubben og dens arrangementer, og hvis største motivationsfaktor er det at gøre noget for klubsammenholdet med en tydelig opbakning fra klubbens ledelse og klubbens medlemmer. Denne kerne af nøglepersoner er ganske enkelt for lille i øjeblikket. Mange af de, der virkelig kan trække, er enten gået ud af klubben i protest, eller holder sig på sidelinien og venter på opfordring til at gå ind igen eller afventer forandringer i klubben, så de kan komme ind i kernen igen.
Det er generelt meget svært at få folk til at gå ind i arbejdsopgaver i øjeblikket. De fleste af klubbens medlemmer ser ikke orienteringssport som eneste fritidsbeskæftigelse, og vil sjældent bruge den fornødne tid på klubarbejde som eksempelvis klubløbsarrangør. Og specielt ikke i øjeblikket hvor man har en fornemmelse af at for mange ting sejler.
Senest har vores klub arrangeret klubløb i Lystrup. Og var det ikke fordi, jeg har arrangeret løb før og kender alle procedurer var det endt med en aflysning,- længe inden indbydelsen kom ud. Der var ikke meget opbakning at hente som løbsarrangør. Godt nok fik jeg svar når jeg forespurgte udvalget. Men hvad hvis jeg ikke havde været garvet i gårde. Hvordan skulle jeg så vide hvilke spørgsmål jeg skulle stille?
Når så tilmeldingerne dukker op har vi dårligt rundet 30 deltagere. Så er det man kigger banelæggeren og klubbens øvrige medlemmer i øjnene og spørger? Er det her vores kostbare fritid værd?
Når så løbsdagen nærmer sig, dukker nogle af de gamle KFIU-FKBU lig op igen. Hvem er opstillingsberettigede til at deltage i konkurrencen om vandrepokalen?
Når løbet og andre klubløb så evalueres på denne side, rammer de negative udmeldinger hårdt. At Lystrup skov ikke er en spændende skov og klubløb er skrivebordsarrangementer uden rekognisering.
Hvordan kan der så skaffes arangører til klubløb i fremtiden? Der er i hvert tilfælde få nye klubber, der tør tage kampen op, og hvis de gør vil de have tilstrækkelig opbakning til at nå i mål? Og når de gamle klubbers nøglepersoner så sidder henne i hjørnet og surmuler, ja så går interne klubløb den sikre død i møde.
Skal klubløb fortsat eksistere skal følgende i mine øjne på plads:
Over for tilmeldte løbere skal målet med klubløb defineres.
Måske skal hyggen være et vigtigere element end i dag. Og det behøves jo ikke være de samme, der står for hyggen som for løbsafviklingen.
Måske skal tilmelding erstattes med afmelding. Dette kan måske få klubformændene aktivt mere på banen. Det er nu engang sjovere som løbsarrangør at have 90 løbere i skoven end 40.
Måske skal prisen justeres, og måske skal der kalkuleres med et underskud på klubløb.
Over for arrangører og mulige arrangører skal det defineres hvad klubløb indebærer:
Er det eksempelvis nødvendigt, at der benyttes SI-brikker.
Skal der være klipkontrol på alle løbere eller blot på vindere.
Behøves der at være 9 baner, og 50-60 poster i skoven.
Definere hvilken hjælp, der kan fås til løbsafvikling, af garvede klubfolk.
Og ikke mindst få udpeget een ansvarlig person, der får klubløbene op på skinner igen.
Klubben som DOF-klub
Løbsarrangør
Hvis vi vil være en DOFklub forpligtiger vi os også til at arrangere åbne løb.
Et sådant løb kræver en håndfuld nøglepersoner, der ansvarsfuldt kan udføre deres funktioner. Herudover kræves en skov af hjælpere på dagen. Men er nøglepersonerne på plads og hjælpere kan mærke at tingene fungerer er de oftest nemme at finde.
Nøglepersonerne er til gengæld svære at finde. Det skal i mine øjne være personer, der har lyst til at gå ind i organisationen, og gerne forpligtiger sig for 3-4 år frem i tiden.
Personerne skal derfor også have indflydelse på hvilke stævner klubben byder ind på.
Og det må ALDRIG hænges op på een stævneleder at få hele organisationen på plads, ej heller at starte forfra hvert år.
Et veltilrettelagt stævne kan, hvis stævnet er vel organiseret, bidrage væsentligt til klubtilhørsfølelsen.
Divisionsmatch
Her vil det i mine øjne være dejligt, hvis man kunne samle de bedste ideer og de bedste personer fra begge de gamle klubber om vores divisionsmatch. Igen oplever jeg en krig mellem KFIU og FKBU. Hvorfor ikke samarbejde i stedet?
Mine personlige mål med FSK-orientering
Jeg har altid syntes at orienteringsløb indebærer en vifte af engangement. Jeg har været lige så glad for at være med til at arrangere løb som for at løbe i skoven. Men jeg gider ikke negativ stemning omkring klubben eller for den sags skyld mine engagementer. Konstruktiv kritik et OK men ikke hønsegårdsfnidder. Det er dog trods alt vores allesammens fritid det drejer sig om.
Hvis hønsegården ikke snart pilles ud af klubben, og al energien bliver vendt til positiv energi, ja så tror jeg egentlig hellere at jeg vil bruge min energi i en anden klub.
Fremtiden for klubben
Hvis ikke stemningen snart vender, er jeg bange for, at klubben kun vil være en firma-klub om ganske få år.
Så venner og specielt jer, der brænder for orienteringsløb. Få nu lagt fjendskaberne væk, kom ind i kampen og ikke mindst: Få den positive attitude frem.
Ivan Hundebøl