Aldrig mere 20 minutters bom.
Bommer vi altid?
Nu har vi hørt om det ene bom efter det andet samt en masse teori  om hvordan bom kan undgås. Men sker det aldrig, at vi IKKE bommer og, at det hele går op i en højere enhed hvor alle teknikkerne bruges og virker?

Jo, og det skal vi se et eksempel på her:

Løbet er vores oprykningsmatch i 4 division fra oktober 2007.
Bane 3A og 3B.

Klik på knappen og Karl Aage fortæller:
Klik her
for at se næste billede og tekst

Så ser jeg et grøftekryds og en grøfteovergang, et blik på kortet, YES. (se kortet)
Jeg løber over grøfteovergangen og skal bare fortsætter mellem grøften og stien.
Efter kort tid kan jeg tydelig se bakken med sadlen hvor vandhullet er.
Selv om der er flere hundrede meter til poster er jeg 100% sikker på hvor den er.
Posten var hvor den skulle være.
Løbstid 1.38, og det er meget hurtigt, 3.7 min/km. ????
Det er hurtigste tid i 3A, men der er en af damerne i 3B der er få sekunder hurtigere.
Bemærk især hvordan strækket er blevet forenklet, så der ikke bruges tid på unødig kortlæsning og 'læsen sig ind'.
Hurtigt videre mod 2'eren på en øst-kurs.
Jeg ser nogle grøfter, og kommer ud på den NS-gående sti.
Jeg ser op, og kan se den gule mose vest for posten. Den kan ses hvor der er mere lys og hvor de store bøgetræer 'mangler'.
Jeg løber nord om nosen og direkte hen til posten.
Igen var posten hvor den skulle være. 3.23 for 340 m. Det var igen hurtigste tid, og jer fører nu med over 2 minutter.
Så bliver det mere normalt. Mellem 3-4 løber jeg over grøfteovergangen i det gule, der er godt nok mange brændenælder. Mod syd ser jeg Susanne løbe mod vest. Vi ankommer ca. samtidig til post 4.
Da bippet lyder snupper jeg kortet, og et enkelt blik siger stik Nord.
Jeg løber og får foldet kortet mm.
Det første jeg ser er et sti/grøfte kryds, et blik på kortet, YES.
(se kortet)
Jeg løber over grøften og fortsætter straks stik Nord.
Vi kommer frem til start på asfaltvejen fra vest. I vestkanten af kortudsnittet ses en stor sti gående mod nord, lidt henne af den ses starten til lette- og begynder-baner, så vores første stræk går nok ikke den vej.
Det ses ingen løbere krydse asfaltvejen mod syd.
Jeg er godt opvarmet og stærkt motiveret.
Nær post 5 bliver jeg tiltrukket af en sammenstimling ved hjørnet af det grønne. Det viser sig dog, at det er et møde blandt en del damer (bl.a. KFIUer) det snakker om hvordan de kan undgå at få våde fødder i det gule område. Jeg løber hen til posten. Selv med de mange oplevelser fører jeg stadig 3 A med 28 sekunder. Der følger nu et par lange stræk, hvor hurtigløberne tager over. Jeg slutter (uden egentlige bom) som nr. 6  8.26 efter vinderen.
Advarsel.  Denne metode er nok ikke den bedste for begyndere eller ikke øvede og husk, at der også er en vis risiko for bom.
Den kræver stor erfaring og høj koncentration.
Startbåsene ligger på den lille sti og peger mod øst. Den anslåede startretning er NordVest til Øst.
Damerne på 3B starter først, og jeg er en af de første på 3A.
Da det bliver min tur rykker jeg frem gennem båsene.
Jeg mener jeg ser en konkurrent starte i nordlig retning.
Susanne løber langs udløberen mod nord, og jeg følger efter. Når det bliver fladt stopper vi ved en lille grusgrav. Det er dog ingen grusgrav at se på kortet, men efter lidt kortlæsning ser jeg en lille 'fidus' på en højdekurve, da der også er en grøft (hvor der står en post) udbryder jeg (ifølge Susanne) "Aha" (den røde cirkel), og løber kurs NordVest mod post 5. Susanne læser sig også ind (til den blå cirkel) uha!