Aldrig mere 20 minutters bom.
Tab ikke koncentrationen.
Vi slipper ikke helt sammenligningen mellem den kreative proces under arbejde mm. og orienteringsløb.
#   Forestil dig, at du sidder dybt koncentreret med et eller andet, så kommer der en mail (eller lignende) som du absolut SKAL læse. Det gør at du taber tråden med det du var igang med. Det er almindelig kendt, at du efter sådan en afbrydelse skal bruge 10 - 15 minutter til at komme tilbage til din koncentration og fortsætte den kreative proces.

#
   Forestil dig dernæst, at du er i gang men et langt stræk uden tydelige opfang. Hvad tror du der sker hvis du taber din koncentration. Vil du lave et bom? Vil der gå 20 minutter inden du igen finder ind på kortet? Eller kan du fortsætte som intet var hændt.

Der er næppe tvivl om, at det er katastrofalt at tabe koncentrationen under et orienteringsløb. Vi kan ikke helt undgå det, men vi kan gøre en del for at vi ikke selv er skyld i tabet af koncentrationen.

I bund og grund, går det ud på at vi ikke kan ha' 100% koncentration om flere ting samtidig. Vi ved godt, at der siges at kvinder sagtens kan multitaske. Det er nok ikke helt rigtigt, for kvinder bommer jo også.

Der er meget der kan gå galt men du behøver jo ikke selv gøre ting der øger chancen for at du bommer.
Under et O-løb skal du lade være med at:
#   Tænke på andre ting.
#  
Ha' en tændt mobiltelefon eller et 'bibbende' ur med.
#
   Snakke med andre.
Hvis du selv ved hvor du er, behøver du ikke hjælpe en konkurrent til at få en bedre tid end dig selv. (Det er også reglementsstridigt)
Det kan dog undskyldes (men det er dog stadig reglementsstridigt) hvis det drejer sig om børn og begyndere eller hvis I begge ikke har nogen som helst anelse om hvor I er.
#   Forrette din nødtørft under løbet.
Men hvis man skal, så skal man.
Find et sted nært et sikkert opfang, så du kun mister tid og ikke også bommer.
#   Snørre dine sko.
Lav en sløjfe, der ikke går op under løbet.
Det er flere muligheder, her er brugsanvisningen til en.
Klik på 'skoen' og se hvordan du binder en sløjfe der ikke går op.
Klik på 'skoen' og se hvordan du løsner sløjfen.
Der er også et par andre muligheder for, at du kan miste koncentrationen og dermed evnen til at kunne orientere og selv kan gøre noget for at det ikke sker.
#   Iltsvind til hjernen!
Hvis det går meget opad, så du må gå eller kravle, er der en stor chance for at du er så forpustet når du når toppen, at du ikke er i stand til at tænke klart og dermed er der stor sansynligheden for et alvorligt bom.
Det kunne måske være en god ide, at standse op, få vejret og dermed undgå bommet.
#   Løbe tør for væske
Hvis det er meget varmt og/eller banen er fysisk krævende så du sveder meget, er der en mulighed for at du mister så meget væske, så det også kan knibe med evnen til at orientere.
Det kan forebygges ved at drikke væske inden løbet. Det bør ske så tæt på starttidspunket som muligt, så det dels ikke er løbet igennem dig inden du starter og dels ikke sker kort efter start.
Hvis der tilbydes væske på banen, er det vigtigt at drikke også selv om du ikke er tørstig, så du har væsken i dig når din krop skal bruge den.