Forord.
Dette interaktive kursus, i orienteringsløb, er udviklet med det formål, at give FSK Orienterings medlemmer mere viden om de forskellige teknikker der kan bruges ved et orienteringsløb.
Ideen er: jo mere du ved, jo færre fejl laver du, og jo mindre løbstid får du. Det bliver simpelt hen morsommere at løbe et orienteringsløb.

Der er også det (relativ umulige) krav, at kurset både skal kunne benyttes at begynderen og af den meget øvede.
De enkelte afsnit benytter en farvekode:
-- Hvid: Information om kurset.
-- Lyseblå: Test af din viden.
-- Lysegrøn: Basis viden om orienteringsløb, hvordan gør
    jeg, O-kortet, kompasset mm.
-- Mørkegrøn: Avancerede emner.

For begynderen:
Husk at du sagtens kan gennemføre et begynderløb med den viden du allerede har, det er som at finde vej i en by med et bykort.
De første afsnit er lavet netop til dig, så du kan få den basisviden der gør dig i stand til at starte din udvikling til en dygtig orienteringsløber.

Til den øvede:
Du hører sikkert til dem der siger: "Jeg har løbet orienteringsløb i 100 år. Jeg kan alt. Jeg behøver ikke at lære eller prøve noget nyt. Det at der er kommet et nyt korttegnings reglement, ISOM2017-2, berører ikke mig. Jeg vil under ingen omstændigheder lave om på mine vaner".
Dertil kan jeg siger: Vis mig lige dine DM medaljer!

MOTTO: Du kan altid lære noget nyt.
Husk at øvelse gør mester. Det er en god ide at følge kurset i mindre bidder, så du har en chance for at afprøve det du har lært ved et O-løb.
Husk også at testen (den lyseblå) spørger om du kender en teknik, og om du
bruger den unde et O-løb.
God fornøjelse,
Karl Aage.

Du kan se de andre afsnit ved at klikke på "det lille hus".