O-kortet og postbeskrivelser.

Okortet, signaturer og postbeskrivelser.

I dette afsnit gennemgås:
--  O-kortets signaturer.
--  Postbeskrivelser.

Orienteringskortet:
Var det ikke Holberg der skrev:
"Et er et søkort at forstå, et andet skib at føre"?
Det ligner jo orienteringsløb, men der er den forskel at du kun behøver en begrænset viden om O-kortet for at kunne gennemføre et begynder O-løb. Du vil så hurtigt udbygge din viden efterhånden som du løber flere O-løb.

Kortudsnittet er fra Geelskov, der er en typisk
Nordsjællandsk skov.

Hvad viser farverne?
Sort:
Grusveje, stier, bygninger og sten.

Orienteringskort tegnes efter samme norm IS0M2017-2 i hele verdenen. Det er en god ting, for så kan du løbe et O-løb i Japan, hvis du skulle komme fordi.
Hvid:
Store træer, der er frit løb mellem dem.

Grøn:
Bevoksning, jo grønnere jo tættere.

Gul:
Åbne områder, marker og lignende.

Blå:
Søer, grøfter og moser.

Rød/violet:
Orienteringsbanen, forbudte områder, impassable hegn mm.

Der er fremstillet en folder, der viser alle O-kortets (ISOM2017-2) signaturer. Se den her.
Fortvivl ikke, O-kortes signaturer bliver detaljeret gennem-gået i de 3 næste afsnit.
Du har netop set eksempel et O-kort fra Nordsjælland.
Men da der er stor forskel på 'naturen' findes der kort hvor
terrænet er så svært at orientere på, at det med Michelin- guidens sprog er "værd at rejse efter".
Det viste kortudsnit er fra Hammerknuden på Bornholm.

Det viste område viser hvor vigtigt det er at have tjek på alle de forskellige farver og deres betydning.
Fortvivl ikke, O-kortes signaturer bliver detaljeret gennem-
gået i de 3 næste afsnit.
Du kan se hele ISOM2017 her. (Der er 40 sider)

Orienteringskortets tekster:
Der er også tekster på O-kortet.
-- Kortet har et navn.
-- 1:10.000 er målestokken. Her er 1 cm på kortet 100 m i
    terrænet.
-- Ækvidistancen, er højdeforskellen mellem de brune
    højdekurver, her er den 5 m.
    På de fleste danske O-kort er ækvidistancen 2,5 m.
-- Specialsignaturer, er en liste med signaturer der
    anvendes på dette kort. De er typisk små kryds,
    cirkler, firkanter, trekanter eller stjerner. Farven på dem
    svarer til de tilsvarende farver på kortet, f. eks. hvis de er
    grønne, er det noget med bevoksning.

Det er altid en god ide at se hvilke specialsignaturer der er
på det kort du skal løbe på. Der er ofte ophængt et O-kort i startbåsene eller på stævnepladen.
Specialsignaturer kan også være omtalt i instruktionen.

Postbeskrivelser:
Postbeskrivelserne benyttes til at viser postens kontrol-nummer, og hvor du nøjagtig kan finde posten.
Et eksempel er vist nedenfor.

Postbeskrivelserne er normalt trykt på O-kortet.
De findes også løse, så du kan anbringe dem i en holder, du kan have på din arm.
Fordelen ved det er at du ikke mister kortkontakten når du skal se på dem.

Bemærk!
Du må kun medbringe postbeskrivelsen i skoven, hvis du har en holder til den.

Der findes en 4 siders beskrivelse af hvordan det er med postbeskrivelser.
----- ooo   Afsnittet er slut.   ooo -----

Du kan se de andre afsnit ved at klikke på "det lille hus".