-- Orientering kan deles i to typer, grov- og finorientering.
-- Ved finorientering ved du altid hvor du er, men det tager
tid.
-- Ved grovorientering ved du ikke nødvendigvis hvor du
er, men altid hvor du skal hen. Det tager kortere tid,
men der er større fare for at bomme (lave fejl).
-- Den hurtigste tid opnås, når du grovorienterer når du
kan, og finorienterer når du skal.
-- De fleste stræk, mellem to poster, har en del hvor
grovorientering kan benyttes, og en del hvor
finorientering skal benyttes.
-- Grovorienteringsdelene kaldes grønne stræk .
-- Finorienteringsdelene kaldes røde stræk .
-- SSU betyder Sidste Sikre Udgangspunkt. Det er ofte det
sted hvor der skiftes mellem grov- og finorientering.
Grov- og fin-orientering omfatter også forskellig brug af kompasset. Det kommer der mere om i et senere afsnit.
Ved grovorientering skal du først overbevise dig selv om,
at du ikke bliver totalt væk, hvis du ikke læser alle terræn-
genstande, som du plejer.
Ved grovorientering udvælger du aktivt de terræn-
genstande, som du ønsker at kontrollere på et stræk,
du forenkler kortbilledet.
Du finder nogle terrængenstande (opfang), som du ikke
kan undgå at ramme, hvis du løber nogenlunde i den
rigtige retning (vej, bevoksningsgrænse, mose, markante
højdepartier, lysåbne områder, indhegninger). Lad være
med at vælge en grøft, hvis området har mange grøfter.
Vælg ikke en hugning, hvis området har mange hugninger
osv. Terrængenstanden, du bruger som opfang, skal være markant, og der skal være få af dem i området.
For at sikre at du løber i den rigtige retning benytter du grovkompas, dvs du udtager ikke nødvendigvis en
nøjagtig kurs, men løber i en ønsket vinkel i forhold til
kompasnålen (nordpå, vestpå og lidt til højre el. lign.).
Husk - når du løber et stykke på en vej - altid at kontrollere
din løbsretning med kompasset! Husk - når du passerer en
vej - at vurde afstanden til vejkryds, grøfter, vejsving, høje, bevoksningsgrænser el. lign.
Sidste Sikre Udgangspunkt.
Alle kan løbe hurtigt på et stræk - ingen kan finde en svær post i fuld fart, men MESTEREN tør sætte farten ned, når
det bliver svært.
SSU er det sted, hvor trafiklyset skifter fra grønt til rødt.
Du kommer i fuld fart fra dit grovorienteringsstræk og rammer dit SSU. Et SSU skal være så tydeligt, at det kan
findes sikkert med grovorientering, samtidig med at det
skal være så præcist, at du kan bruge det som udgangspunkt for en kompaskurs. Det kan f.eks. være: tydelige høje - grøft - tydelig mosekant - det sted, hvor du
skal forlade en sti, for at løbe det sidste stykke ind til
posten. Her skal der ved stien være markante terræn- genstande, for at du helt bestemt kan sige, hvor på stien
du er.
Du forlader ikke dit SSU, før du har udtaget en finkompas- kurs eller du har set den første terrængenstand, som du
har valgt at finorientere efter ind mod posten.
Ved finorientering handler det om at få mest mulig information ud af kortet, og derved danne sig et billede af
det kommende terræn.
Tempoet er stærkt reduceret for at få tid til at læse flest mulige detaljer, og så du løbende kan kontrollere, om kort
og terræn passer sammen.
Finorientering anvendes ved indløb til posten og i
vanskeligt terræn. Finorientering bør begrænses, da det er meget tidskrævende.
Den urutinerede løber benytter finorientering på hele
strækket, af frygt for at blive væk, og kommer derfor rimelig sikkert, men også langsomt frem.
At bomme er at lave fejl, så du ikke er klar over hvor du er.
Se i øjnene - at du har bommet. De fleste erkender først
bommet, når posten ikke står, hvor man mener/håber den
skal stå.
Men - det kan med fordel erkendes meget før.
I samme øjeblik du under fin- eller grovorientering ikke kan
få terrænbilledet til at passe med det billede, du har dannet dig af terrænet - som det burde se ud, så bør du reagere.
Det samme er tilfældet, hvis dit checkpunkt ikke dukker op.
Hvis du har løbet i lang tid uden kortkontakt, når du
erkender bommet, så kan du være hvor som helst inden
for et meget stort område.
Har du haft rimelig kortkontakt, vil det derimod være et mindre område, du skal læse dig ind i.
Hvad gør jeg så?
Du kan se en metode på næste side.
Du kan med fordel følge denne fremgangsmåde - i nævnte
rækkefølge:
-- Nordvend kortet ved brug af kompasset .
-- Check postbeskrivelsen (hvis du burde være ved
posten nu).
-- Se dig om efter karakteristiske terrængenstande.
-- Hvis du kan se en mark, vej, høj, sø el.lign., så løb
derhen og prøv at læse dig ind.
-- Hvis du for kort tid siden vidste, hvor du var (SSU), så
løb tilbage dertil og fortsæt så derfra - men mere
opmærksom denne gang eller find det mindste
område på kortet, inden for hvilket du er stensikker på,
at du befinder dig (f.eks. mellem to skovveje, mellem
nogle bevoksningsgrænser el.lign).
-- Find en retning at løbe i fx nord, således at du skal løbe
kortest muligt, før du med garanti rammer noget, du
kan læse dig ind ved (vej, mark) og løb konsekvent og
direkte i den valgte retning ved hjælp af grovkompas.
-- Lad være med at spilde tid på at prøve på at læse dig
ind undervejs.
Når du igen er på rette spor, så lad være med at forsøge at
sætte farten op for at indhente det tabte. Det vil næsten altid resultere i et nyt bom.
Husk de andre bommer også.
Tak til Gitte Gefke Hansen.
